Galaxy Quest

18-09-2013 · 01 timer 14 minutter

De Gnavne Filmnørder bevæger sig denne gang mod det uendelige univers i selskab med besætningen på det
gæve rumskib NSEA Protector. Vi snakker om filmen "Galaxy Quest" fra 1999 og sætter denne gang
rekord i hvor hurtigt man kan bevæge sig ud på et sidespor i et podcast.

Vi vil gerne på forhånd undskylde til Trekkies.dk, termitter verden over, William Shatners toiletvaner,
Sigourney Weavers bryster, drengen i "Alene Hjemme 3" og pukkelhvalerne i "Star Trek IV: The
Voyage Home".

Det er i øvrigt også i dette podcast, at Gerts 90-minutters-filmregel bliver forklaret af manden himself
(nej, ikke George Lucas...) og analyseret af filmnørderne. Den er 99 % sikker og er signeret med Gerts
officielle "stamp of approval".

Eventuelt misbrug og uheldige oplevelser som følge af denne regel er ikke De Gnavne Filmnørders skyld. Det
er helt og holdent Ridley Scott og holdet bag "Prometheus", som I skal kontakte, hvis I får nogen
problemer eller grimt udslæt pga. denne regel.

Ved Grabthars hammer, velkommen til podcast nr. 45, som vi håber at I vil nyde i selskab med et godt krus
Romulan Ale.

Live long and prosper and join the dark side.