Predator

07-11-2013 · 01 timer 14 minutter

Arnold og gutterne er taget på skovtur i junglen. De har husket at pakke skovturskurven med
maskingeværer, håndgranater og babyolie. Desværre for dem er de ikke alene i junglen og må snart tage kampen
op mod en blodtørstig turist fra det ydre rum.

De Gnavne Filmnørder har denne gang gravet John McTiernans actionklassiker "Predator" frem fra
gemmerne. Hvis man er til muskelsvulmende actionhelte og fede praktiske effekter, så er McTiernans film den
helt rette film.

De fantastiske citater står i kø og DGFN-drengene har ikke tid til at bløde, men dog tid til at dukke sig,
når de er på vej til helikopteren på vej væk fra det grimme møgsvin, som kan dræbes, hvis det bløder... Nej,
det lyder ikke så godt på dansk, men fantastisk på engelsk og leveret med bl.a. Ahh-nulds herlige accent.

God fornøjelse