Toy Story

26-01-2015 · 01 timer 37 minutter

De fire gæve og knapt så gnavne filmnørder bevæger sig denne gang mod det uendelige univers og de har
fundet ud af, at deres legetøj faktisk er i live.

New shit has come to light: Kristoffers samling af Star Trek-figurer har i mange år været i indædt kamp med
hans samling af Smølfe-figurer og de mange blå blodspor i det Kristoffer-ske hjem er der nu kommet en
forklaring på.

For at fejre dette har vi set John Lasseters "Toy Story" fra 1995 og det resulterede i et podcast,
hvor kærligheden til Woody, Buzz, Rex, Slinky og alle de andre kære figurer flyder over i de podcastende
hjem i Jylland, på Fyn og i København.

Vi kommer i løbet af podcastet ind på Pixars historie, de psykologiske undertoner i universet, hvem der er
helt og hvem der er offer og ikke mindst om man bør tænke for meget over, hvad Bo Peep og Woody egentlig
lavede derovre ved fårene.

God fornøjelse.