The Frighteners

30-10-2017 · 02 timer 33 minutter

Til årets Halloween-podcast har vi gravet dybt i posen og vi er taget tilbage til det herrens år 1996. Vi kunne have snakket om "Hellraiser: Bloodline", "Pinocchio's Revenge" eller "Carnosaur 3: Primal Species", men sådan skulle det ikke være.

Vi endte med at blive enige om en film med spøwelser, masser af spøwelser, nemlig Peter Jacksons "The Frighteners" med Michael J. Fox i hovedrollen.

Nogle af os havde set den før og for andre blev det et førstegangskig. Fælles for os alle er dog, at vi er særdeles positive denne gang, da der ikke var så meget at blive sure over, da Jackson havde styr på effekter, gys og komik i denne lille perle. Bare ærgerligt, at det ikke kan siges om hans Hobbit-film, men det må blive et andet podcast.

Vi snakker bl.a. om Jake Buseys imponerende tandsæt, om sex med mumier er sjovt og om Jeffrey Combs nogensinde har været uncool (hint: nej, det har han ikke).

I vores "Hvad har vi set siden sidst" er der et par personer, der har set "Star Trek: Discovery" (AKA: STD) og det går der næsten lige så lang tid med som den egentlige snak om aftenens hovedfilm. Vi beklager på forhånd, men hold ud: der er muligvis et guldkorn eller tre gemt i de fire timers trekkie-snak.

Der bliver også tid til lidt snak om replikanter og seriemordere, dog ikke i samme omfang som STD.

God fornøjelse.