Marianne

Medvært på De Gnavne Filmnørder

Jeg hedder Marianne og er det nyeste medlem af DGFN. Min interesse for film startede foran VHS-afspilleren i 80'erne og 90'erne, og blev blandt andet fodret af min fætters samling af især komedier, optaget fra FilmNet og TV1000. Han boede i den anden ende af landet, så hver gang, jeg besøgte ham, fik jeg en håndfuld bånd med hjem, og så blev de bare set igen og igen og igen.
Udover 80'er-komedierne har jeg smag for sci-fi, Dirch Passer, god action og ikke mindst film, der er så dårlige, at de er sjove. You're tearing me apart, Lisa!!
Jeg hader Anne Hathaway og Keira Knightley (og Anne Heche, men hun virker heldigvis ikke til at findes længere), og foretrækker klart Jean-Claude Van Damme frem for Steven Seagal!