Drop Zone

27-11-2017 · 02 timer 08 minutter

Som så mange gange før tager De Gnavne Filmnørder tilbage til de glade 90ere, hvor videobånd var kongen og Wesley Snipes den kække kronprins.

Hvis man kombinerer de to ting, så får man bl.a. "Drop Zone", hvor der, ifølge Morten, er rig lejlighed til at kigge på Snipes' "junk".

Når man er kommet sig over det syn, så bliver ens blik fanget af Gary Busey og hans imponerende tandsæt. Efter den oplevelse kan man beundre Yancy Butler og hans (Freudian slip: hendes) mangel på skuespiltalent, kun overgået af nogle gigantiske øjenbryn.

Hvis man, som Marianne, er fan af bluescreen, så er "Drop Zone" den helt perfekte film. Man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvornår Snipes' "junk" er oppe i luften, som man siger, og hvornår det svæver foran en bluescreen i et skummelt Hollywood-studie.

Disclaimer: dette podcast blev det sidste fra De Gnavne Filmnørder, men vi har den helt perfekte film at vende tilbage med, når fremtiden er blevet nutiden og Kristoffer har lært at synge. Se på vores "hvad skal vi se næste gang"-film som en slags "To be continued..."

Som Criswell så klogt udtalte: "We are all interested in the future, for that is where you and I are going to spend the rest of our lives. And remember my friend, future events such as these will affect you in the future."

The Frighteners

30-10-2017 · 02 timer 33 minutter

Til årets Halloween-podcast har vi gravet dybt i posen og vi er taget tilbage til det herrens år 1996. Vi kunne have snakket om "Hellraiser: Bloodline", "Pinocchio's Revenge" eller "Carnosaur 3: Primal Species", men sådan skulle det ikke være.

Vi endte med at blive enige om en film med spøwelser, masser af spøwelser, nemlig Peter Jacksons "The Frighteners" med Michael J. Fox i hovedrollen.

Nogle af os havde set den før og for andre blev det et førstegangskig. Fælles for os alle er dog, at vi er særdeles positive denne gang, da der ikke var så meget at blive sure over, da Jackson havde styr på effekter, gys og komik i denne lille perle. Bare ærgerligt, at det ikke kan siges om hans Hobbit-film, men det må blive et andet podcast.

Vi snakker bl.a. om Jake Buseys imponerende tandsæt, om sex med mumier er sjovt og om Jeffrey Combs nogensinde har været uncool (hint: nej, det har han ikke).

I vores "Hvad har vi set siden sidst" er der et par personer, der har set "Star Trek: Discovery" (AKA: STD) og det går der næsten lige så lang tid med som den egentlige snak om aftenens hovedfilm. Vi beklager på forhånd, men hold ud: der er muligvis et guldkorn eller tre gemt i de fire timers trekkie-snak.

Der bliver også tid til lidt snak om replikanter og seriemordere, dog ikke i samme omfang som STD.

God fornøjelse.

Super Mario Bros

23-10-2017 · 01 timer 58 minutter

"I love when you do that hocus pocus to me..."

Sangen, som vi alle gik og sang med på i 1993, hvor hele verden havde Super Mario Bros.-feber og Roger Ebert havde givet filmen "three thumbs up". Der var endda tale om Oscars til John Leguizamo og Fisher Stevens for deres flotte arbejde i filmen.

Desværre gik det ikke helt på den måde dengang til trods for store håb og forventninger fra Nintendo. Hvad gik galt? Måske blev det for meget med hovmodet og den konsekvente fornægtelse af det åndelige?

Vi har set "Super Mario Bros." fra 1993 og forsøger at blive enige om, hvad det egentlig er vi har set. Er det en film? Er det en feberdrøm? Er det et mareridt? Er det, hvad Mario og Luigis mange fans ønskede sig dengang?

God fornøjelse.

Far and Away

02-10-2017 · 01 timer 44 minutter

"Far and Away" er en af de mest episke film fra 90erne og nok også en af de bedste film, som Tom Cruise, Nicole Kidman og Thomas Gibson nogensinde har været med i. Ja, bedre end "Rock of Ages", "The Peacemaker" og "The Flintstones in Viva Rock Vegas".

Vi er alle blæst helt bagover af det velskrevne og stramt komponerede manuskript, de flotte accenter og Tom Cruises bagdel. David Lean, go home: Ron Howard is the new king of Hollywood.

Denne gang har vi fået selskab af Maria, der kommer med mange gode grunde til, at hun altid viser denne film for sine elever fire gange på et år og nogle gange i slow-motion i udvalgte scener.

Siden sidste gang vi så en Tom Cruise-film sammen med Maria har hun startet en fanklub for ham, som kan findes på www.tomcruisecutebutt.com

Man skal nævne fem film, hvor han viser sin derrière frem og fremvise kvitteringerne på de lovlige indkøb af disse film. Desuden skal man kunne de tidspunkter i hovedet, hvor dette betragtelige talent bliver vist frem. Hvis man kan gøre disse få ting, så er man med i klubben.

God fornøjelse.

Lost in Space

11-09-2017 · 01 timer 51 minutter

De Gnavne Filmnørder kan godt lide at tage på smutture til det ydre rum. Nogle gange går det godt og andre gange går det knapt så godt.

Marianne, Morten og Niels efterlod Kristoffer nede på jorden og tog sammen med Joey, fru ex-Cruise og de andre i familien Robinson afsted og igennem solen for at blive "Lost in Space".

Ingen havde regnet med, at det ville blive så vild en tur med edderkopper, fart acting, overspil, underspil og ikke mindst en medrivende historie, der gav voksne gnavne filmnørder en tåre i øjenkrogen.

Vi nød også den flotte CGI, den dunkende techno og det afbalancerede skuespil fra børnene, der burde have fået det slumrende akademi frem med alle statuetterne tilbage i 1998-99.

God fornøjelse.