De Gnavne Filmnørder går denne gang i kødet på den største superagent af dem alle. Navnet er Hansen.
Frede Hansen. Filmen er "Slå først, Frede" fra 1965.
I løbet af podcastet bliver der diskuteret Ballings auteur-status, formen på kvinders bryster gennem årene,
Grunwalds grin, Bundgaards engelsk/russiske, Sprogøes førsteelsker-evner og ikke mindst hvilken kameralinse,
der er bedst, når Essy Perssons krop skal i fokus.
Vi kommer også en smule ind på om Balling og Bahs måske har været en anelse inspirerede af den der anden
agentserie med ham skotten i hovedrollen. Juryen voterer stadig.
Efter podcastet har vi en lille snak om Marvels nyeste film Guardians of The Galaxy, og vi kan vist roligt
sige at der spoiles i stor stil. Skulle du have lyst til at hoppe direkte til denne del af podcastet så
starter det efter 1t18min.
God fornøjelse.